Brugerbetingelser

Velkommen hos Liva. Liva er udarbejdet af Liva Healthcare. Du bør læse disse brugerbetingelser igennem, før du opretter dig som bruger af Liva.
Din brug af denne tjeneste forudsætter, at du accepterer en række regler og betingelser, som vi redegør for herunder. Hvis du skulle finde noget i disse betingelser, som du ikke kan acceptere, skal du forlade sitet/appen.

Ved accept af disse brugerbetingelser og retningslinjer for behandling af personlige oplysninger erklærer du, at Liva i overensstemmelse med gældende lovgivning må behandle og opbevare dels en række personlige informationer, som indtastes ved tilmelding, dels de sundhedsdata, som indberettes i forbindelse med sundhedstjekket samt evt. andre data, som du måtte afgive i Liva. Du kan læse vore retningslinjer og samtykkeerklæringen herunder.

Samtykkeerklæringen og fortrolighed

Liva ønsker at beskytte dit privatliv mest muligt og har derfor fastsat nogle retningslinjer for behandling af dine personlige informationer, som du skal acceptere, inden du tager sitet i brug.

Når du indmelder dig, sker der en registrering af de personlige oplysninger, som du angiver, i en lukket database hos Liva. Disse oplysninger gemmes fra det øjeblik, du melder dig ind. Vi forbeholder os ret til at kontakte dig (sms, mail, telefon) i forbindelse med din aktivitet.
Liva er en lægebaseret virksomhed og opbevarer derfor dine oplysninger og dine data helt fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning. Liva giver din kommune adgang til dine personlige oplysninger, for at de kan give dig den rådgivning, som du behøver. Oplysningerne videregives IKKE til nogen anden udenforstående tredjepart uden, at du udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Oplysningerne opbevares i ti år.

Dine data kan på overordnet aggregeret (opsamlet) og anonymt niveau indgå i undersøgelser med henblik på statistik, forskning eller tendensvurderinger.

Denne tjeneste og vore partnersites anvender den teknologi, der kaldes "cookies", der kan gemme dine login-oplysninger og andre data fra gang til gang, du besøger os. En cookie er en lille fil, som vi lægger på din computer.

Dine oplysninger lagres i et sikret datamiljø beliggende i Danmark. Selvom vi beskytter dine data, kan vi ikke garantere 100% imod krænkelser, herunder eventuelle hacker- eller virusangreb. Vi kan heller ikke garantere for følgerne af eventuelt brud på sikkerheden, og vi kan på ingen måde stilles til ansvar herfor. Al kommunikation mellem dig og Livas eksperter lagres i en elektronisk journal, som er underlagt tavshedspligt.

Specielle vilkår for brugere med adgang til appen

Generelle oplysninger og informationer på dette site må ikke bruges i stedet for egentlig professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge eller anden relevant fagperson. Artiklerne og øvrigt indhold i sundhedstjekket er af generel karakter, som ikke kan erstatte fagpersoners individuelle råd og behandling. Det generelle materiale må således heller ikke opfattes som hverken diagnoser eller basis for diagnoser. Har du sundhedsmæssige spørgsmål, skal dette foregå i en direkte to-vejs-dialog med læge eller anden professionel behandler.

Hverken Livas tjenester, din kommune, vore forfattere, vores samarbejdspartnere eller andre bidragydere til generelt materiale her på sitet kan direkte eller indirekte gøres ansvarlige for eventuelle konsekvenser af anvendelsen af generelle oplysninger og informationer.

Alle rettigheder til indhold på sitet tilhører Liva eller vore partnere og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller gengives uden skriftlig tilladelse. Det er dog tilladt for private at printe materialet ud til egen ikke-forretningsmæssig brug, såfremt du ikke redigerer i stoffet, ligesom du samtidig skal printe disse brugerbetingelser og vedhæfte dem, så der ikke er tvivl om betingelserne for brug af materialet over for alle, der måtte komme i berøring med det.

Vi kan til enhver tid ændre i disse betingelser. Sker det, vil det kunne ses på denne side på sitet. Dine data er kun omfattet af og kan kun bruges i overensstemmelse med betingelserne, som de var udformet på det tidspunkt, hvor du accepterede betingelserne. Opleves der problemer med funktionerne i Liva, kan henvendelse ske til support@livalife.com

* Når du downloader appen vil du få mulighed for at godkende, at dine skridt bliver importeret direkte fra Apple HealthKit til Liva-appen. Du kan efterfølgende altid gå ind i appen 'Sundhed' og videre ind under 'Kilder', hvor du kan slå denne tilladelse til/fra.